Empatiske robotter?

Robotten AUTOM, fra det foregående indlæg, havde en række evner, som vi normalt forbinder med mennesker. Eksempelvis kan den tale og dermed komme med opmuntrende bemærkninger. De menneskelige træk har dog ikke så meget med robottens fysiske udseende at gøre. En mand som mener, at der skal fokuseres meget mere på at gøre robotter menneskelignende er David Hanson. Hanson er ejer af Hanson Robotics og han er amerikaner og ikke japaner, som de mest kendte, af fortalerne for de meget menneskelignende robotter ellers er (i.e. Ishiguro).

home
Hanson med et af firmaets første robot-ansigter

Hanson har ikke meget tilovers for "The Uncanny Valley", som ifølge ham spiller på frygt i stedet for de mange muligheder, han mener, at de menneskelignende robotter har. Vi skal ikke være så bange for, at lave robotter, der ligner os, fordi vi kan lære meget af det. Han forklarer firmaets baggrund således: "With these robot projects, we seek to understand what makes us human, scientifically and computationally, as well as artistically. The human form is important for human social perception, so we think it's probably useful for human-robot interaction as well." Han og hans kolleger arbejder derfor på at lave robotter med menneskelignende ansigter. For at gøre dem så realistiske som muligt, har de udviklet et produkt kaldet "Frubber" (sammentrækning af "Flesh" og "Rubber"), som er et materiale, der er lettere og mere fleksibelt end de materialer, der normalt bruges. Det kræver mindre end en tyvendedel maskinkraft at flytte rundt på materialet, og det betyder, at mimikken kan komme til at se mere realistisk ud end det eksempelvis er tilfældet med Ishiguros Geminoid.

vision
Albert Hubo

I videoen herunder forklarer Hanson lidt om sit projekt, og han starter ud med at hævde, at han bygger robotter der "...eventually will come to empathise with you". Hmmm..
Filmen viser et par eksempler på den imponerende mimik robotterne har. Jeg mener dog, at der er lang vej før end man kan tale om, at robotterne ligefrem er empatiske.



Selvom robotterne ikke er empatiske (- altså sådan rigtigt!), er det meget interessant, hvilken indflydelse det har, hvis det bliver opfattet sådan. Specielt hvis robotten skal indgå i persuasive sammenhænge. For snyder man så ikke brugeren mere end hvad godt er?

Kilder:
"The Man Who Mistook his Girlfriend for a Robot"
Ted.com
Hanson Robotics
Comments
Se ældre indlæg...