"The Robot and the Baby"

I går præsenterede jeg et eksempel på en forsker, som mener, at vi skal lave robotter så empatiske som muligt, og i dag vil jeg så introducere en forsker, som mener det modsatte. Det er ikke en hr. hvem som helst, men én af de mest prominente forskere inden for kunstig intelligens. Hans navn er John McCarthy og han har været toneangivende inden for "artificial intelligence" siden han navngav feltet i 1956. (Jep, han fandt på navnet).
McCarthy har skrevet flere artikler, hvor han redegør for at:
"robots should not be programmed to have emotions or to behave so as to have emotion ascribed to them"*). I stedet for at referere disse artikler, vil jeg i stedet præsentere en lille novelle McCarthy har skrevet. Novellen beskriver nogle af de holdninger McCarthy har til robotter, der optræder som hjælpere i hjemmet. Den lille historie er meget illustrativ, som historier jo ofte er det. Novellen fylder kun 14 sider, så har du tid, vil jeg anbefale dig at læse den. Novellen handler om en robot, der må tage ansvaret for en lille baby, efter at robotten har ræsonneret sig frem til, at barnet er i livsfare... God fornøjelse!

the robot and the baby
Tryk på billedet og find novellen som McCarthy har lagt på nettet - klar til at blive læst.

*)http://www-formal.stanford.edu/jmc/robotandbaby.html

Comments

Empatiske robotter?

Robotten AUTOM, fra det foregående indlæg, havde en række evner, som vi normalt forbinder med mennesker. Eksempelvis kan den tale og dermed komme med opmuntrende bemærkninger. De menneskelige træk har dog ikke så meget med robottens fysiske udseende at gøre. En mand som mener, at der skal fokuseres meget mere på at gøre robotter menneskelignende er David Hanson. Hanson er ejer af Hanson Robotics og han er amerikaner og ikke japaner, som de mest kendte, af fortalerne for de meget menneskelignende robotter ellers er (i.e. Ishiguro).

home
Hanson med et af firmaets første robot-ansigter

Hanson har ikke meget tilovers for "The Uncanny Valley", som ifølge ham spiller på frygt i stedet for de mange muligheder, han mener, at de menneskelignende robotter har. Vi skal ikke være så bange for, at lave robotter, der ligner os, fordi vi kan lære meget af det. Han forklarer firmaets baggrund således: "With these robot projects, we seek to understand what makes us human, scientifically and computationally, as well as artistically. The human form is important for human social perception, so we think it's probably useful for human-robot interaction as well." Han og hans kolleger arbejder derfor på at lave robotter med menneskelignende ansigter. For at gøre dem så realistiske som muligt, har de udviklet et produkt kaldet "Frubber" (sammentrækning af "Flesh" og "Rubber"), som er et materiale, der er lettere og mere fleksibelt end de materialer, der normalt bruges. Det kræver mindre end en tyvendedel maskinkraft at flytte rundt på materialet, og det betyder, at mimikken kan komme til at se mere realistisk ud end det eksempelvis er tilfældet med Ishiguros Geminoid.

vision
Albert Hubo

I videoen herunder forklarer Hanson lidt om sit projekt, og han starter ud med at hævde, at han bygger robotter der "...eventually will come to empathise with you". Hmmm..
Filmen viser et par eksempler på den imponerende mimik robotterne har. Jeg mener dog, at der er lang vej før end man kan tale om, at robotterne ligefrem er empatiske.



Selvom robotterne ikke er empatiske (- altså sådan rigtigt!), er det meget interessant, hvilken indflydelse det har, hvis det bliver opfattet sådan. Specielt hvis robotten skal indgå i persuasive sammenhænge. For snyder man så ikke brugeren mere end hvad godt er?

Kilder:
"The Man Who Mistook his Girlfriend for a Robot"
Ted.com
Hanson Robotics
Comments

Tab dig med AUTOM

Intuitive Automata Inc. arbejder på en robot, der skal kunne hjælpe brugere med at tabe sig. Robotten hedder Autom og den skulle efter sigende være mere effektiv end lignende software, hvor der ikke er en robot integreret som en del af systemet.
AUTOM fungerer på den måde, at man ved hjælp af et interface på robotten (en trykfølsom skærm), fortæller robotten hvordan man har det, hvor meget man har spist, hvor meget motion man har dyrket osv. Autom kan tale og på baggrund af de informationer, man har givet hende (AUTOM er omtalt som "she" på firmaets hjemmeside!) kommer hun med opmuntrende kommentarer. Ifølge bagmændende er AUTOM testet i adskillige hjem i Boston, og hun skulle altså være meget effektiv til at motivere brugere til at tabe sig eller holde vægten.
"What we found is that Autom™ helps people to stick with their diets for nearly twice as long as with other methods."
Jeg synes, at det er meget interessant, hvis AUTOM virkelig er så effektiv, da det indikerer at robotter kan være effektive i persuasive sammenhænge. Dog er jeg lidt skeptisk, når jeg ser prototypen:


274826Autom_weightloss robot
(Klik her og se en lille film om den første udgave af AUTOM)

Jeg synes ikke ummiddelbart hun ser særlig rar ud i den første udgave, men den nyeste model, ser lidt mere tiltalende ud:
274827
(Billede fra intuitiveautomata.com)

Den nye model er ikke på gaden endnu, men det bliver spændende at se, om den får fodfæste. Ifølge AUTOMs skaber, Cory Kidd, arbejder de på, at lave den så billig som muligt, så den, i hvert fald når det kommer til prisen, har mulighed for at blive hvermandseje.

Introducing Autom™ from Erica Young on Vimeo.


Store udtryksfulde øjne er åbenbart noget der satses på, når det kommer til sociale robotter...

Comments (2) Show Comments
Se ældre indlæg...