Pleos far

Hvis du har tid, skal du ikke snyde dig selv for et foredrag af Caleb Chung. Chung designer forskellige former for legetøj, og han er manden bag Pleo. I videoen fortæller han om de forskellige ting, han har designet, bl.a. også den lille Furby

furbypleo-10

Mød begge de små skabninger i foredraget herunder:




Comments

I love Pleo

I dag overværede jeg min medstuderende Sandras fine forelæsning. Hun præsenterede blandt meget andet dinosaurrobotten Pleo, og mindede mig om, hvor fantastisk sød Pleo er. Pleo er en robot, som danner udvikler sin helt egen personlighed i interaktionen med mennesker. Det fikse ved Pleo er, at det ligesom med NAO er muligt, at programmere den. Pleo er ikke så alsidig som NAO, men der er dog rige muligheder for at udvikle forskellige personlighedstræk ved Pleo. Pleo koster også kun en brøkdel af hvad NAO koster, så den lille dinosaur er en lidt mere realistisk anskaffelse.
Sandra viste denne video af vidunderet, som rigtig fint fortæller om Pleo og lidt om, hvordan vi reagerer, når vi møder den:



På youtube er der adskillige videoer, hvor folk har filmet deres kæledyrs reaktioner på Pleo. Hunde, katte, skildpadder(!) osv. bliver udsat for den lille dinosaur og jeg synes lige, at jeg vil vise et lille eksempel. Denne gang er det en kat, der står for skud.

Comments

Tekniske udfordringer

Det fantastiske ved kommunikationsteknologier er alle de mange muligheder de giver - men hold op hvor kan det være irriterende, når de driller. Bloggens indhold er væk i øjeblikket, men jeg arbejder på at få det frem igen hurtigst muligt. Der er tale om tekniske udfordringer - ikke problemer!

Hep hey - så er bloggen tilbage igen (puha).
Comments (4) Show Comments

Blogsamlere

Jeg synes det er lidt snedigt, at man kan følge blogs via bloglovin eller Googlereader, så det synes jeg også, at I skal have mulighed for. Smarte knapper er på vej!
Update: Så er knapperne klar og det er nu nemt at tilføje bloggen til en bloglæser.
Comments (3) Show Comments

NAO

Nu er det vist på tide at møde en rigtig rar robot. Jeg var så heldig at møde robotten Nao på AISB 2009 konferencen i Skotland i april måned. Robotten var ikke tændt, da jeg stod med den, men det var tydeligt at mærke, hvor bevægelig den var. Vi så den også i aktion. Den kunne blandt andet lave Tai chi.

nao_1nao_2

Nao er skabt af Aldebarn Robotics, og det smarte ved denne type robot er, at den er forholdsvis nem at programmere, og det gør det muligt, at afprøve dens persuasive potentiale i forskellige situationer. Nao koster dog cirka 10.000 Euro, så jeg regner ikke lige med at finde én under juletræet i år.
Herunder kan du se en lille musikvideo, som viser, hvad NAO kan:

Comments

Kontaktformular

Den opmærksomme læser har måske opdaget, at der nu er et faneblad øverst på siden, der hedder "kontakt". Her kan du finde en formular, der gør det nemt at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller idéer til bloggen. Du er selvfølgelig stadig meget velkommen til at skrive kommentarer til de forskellige indlæg. Uanset hvilken metode du vælger, er du sikker på at få svar.
Comments

Store hund og lille hund

I de sidste par indlæg, har jeg vist eksempler på nogle menneskelignende robotter, der på den ene side var fascinerende og på den anden side også lidt skræmmende. Nu vil jeg vise et eksempel på en dyrelignende robot, som trods en masse maskinlarm og manglende hoved og hale, bevæger sig meget livagtigt. Robotten hedder big dog og er en terrængående transportrobot. Det er planen, at den skal bruges af soldater til at transportere deres tunge grej i terræn, hvor almindelige køretøjer ikke kan nå frem:



Robotten er også lavet i en mindre udgave, som ikke overraskende kaldes little dog. Denne robot er et eksempel på, at der muligvis også findes en "uncanny valley" for hunde:

Comments

En fin lille dame

Det kan godt være, at menneskelignende robotter (humanoids) til tider er lidt skræmmende, men jeg ville nu alligevel gerne til Japan og møde denne lille dame

enfinlilledame_1

Hun hedder HRP-4C, er 158 cm høj, vejer 43 kg og man kan møde hende i forbindelse med den japanske robotfestival, der finder sted den 26.-27. september umiddelbart før RO-MAN 2009 konferencen. Her ses HRP-4C på den røde løber i sit fine "spacesuit".

enfinlilledame_2
Comments

Uncanny valley

I 1970 fremlagde den japanske robotforsker Masahiro Mori en hypotese, der giver et bud på, hvorfor vi mennesker reagerer med afsky overfor robotter, der ser lidt for menneskelige ud. Hypotesen er illustreret i modellen nedenfor, og den viser at vi synes bedre om robotter, hvis de opfører sig menneskeligt - indtil en vis grænse. Hvis vi begynder at have svært ved at skelne en robot fra et menneske reagerer vi med frygt og afsky. Det er denne dal, der kaldes "the uncanny valley".

uncannyvalley_1

Find en engelsk oversættelse af Moris artikel
her
Et eksempel på en robot, jeg synes der glimtvis overskrider denne grænse er babyrobotten CB2 fra det sidste indlæg. Et andet bud Geminoid som du kan se herunder (til venstre). Geminoid er lavet som en tro kopi af sin skaber, den japanske robotforsker Hiroshi Ishiguro. Selvom den ligner godt ser den nu ret ufarlig og lidt "langsom" ud, når man ser den i aktion. Klik på billedet og se en lille film med robotten:

uncannyvalley_2
Comments

En uhyggelig baby

Denne robot, der ligner og opfører sig som et lille barn, synes jeg virker mere skræmmende end den virker sød. Den hedder CB2 og er lavet i Japan. Jeg synes, at den glimtvis ser meget levende ud, hvilket er med til at gøre den lidt uhyggelig. Måske er det mest skræmmende ved den dog det, at den overhovedet er blevet lavet...

Comments

Sympativækkende robotter

Jeg synes, at robotter er både fascinerende og skræmmende, alt efter hvordan de er udformet og hvad deres formål er. Det mest fascinerende ved robotter er hvorfor vi overhovedet laver dem - og hvad de kan være med til at fortælle om os mennesker.
Hvad siger det fx om mig, at jeg faktisk har lidt ondt af denne hjemløse robot?

sympativkkenderobotter_1
(via Geekonline)

Eller at jeg faktisk har meget ondt af Kismet, når han få skældud som i denne lille film

sympativkkenderobotter_2

Hmmmm...
Comments

Specialet

I mit speciale beskæftiger jeg mig med hvilket potentiale og hvilke problematikker (tekniske, etiske, sociale), der er forbundet med at udvikle systemer, der forbinder persuasion og kunstig intelligens. I øjeblikket tænker jeg meget over, hvilken indflydelse teknologiens udformning har for det persuasive potentiale. Kan robotter eksempelvis persuere? - og hvordan skal de se ud i forhold til hvad de kan og bør persuere til?
Spændende! Detaljer følger :)
Comments

Center for Persuasive Design

Uddannelsen i Persuasivt Design, som jeg bruger det meste af min tid på, er en del af "Center for Persuasive Design".
På centrets hjemmeside, kan man læse mere om, hvad vi laver, og hvem vi er.

centerforpersuasivedesignce_1
Comments

Persuasive tanker

Velkommen til bloggen, som trods den engelske titel, vil blive skrevet på dansk. I hvert fald indtil videre. Bloggen handler om persuasive teknologier, og om persuasion i det hele taget. Hvad dette indebærer, vil jeg fortælle meget mere om i de kommende indlæg.
I de næste tre måneder vil omdrejningspunktet være mit speciale, som har den foreløbige titel "kunstig persuasiv intelligens".
Jeg håber, at bloggen kan sætte gang i nogle nye tanker og diskussioner, så kommentér endelig løs på indlæggene!
Comments (4) Show Comments
Se ældre indlæg...