Woozee - En legetøjsrobot

Et snedigt spiludviklingsfirma har fundet på at lave en "toybot platform", hvilket vil sige et system, som implementeres i et stykke legetøj. Deres prototype hedder Woozee og er sødest i den virtuelle udgave øverst. Det er meget tydeligt, at der er tale om en meget tidlig prototype, og at firmaet udvikler computersystemer og ikke bamser! De lægger da heller ikke skjul på, at det er teknologien de sælger, og at prototypen blot skal illustrere nogle af mulighederne.

Woozee tegnet

Woozee dukke
(Screenshots fra video om woozee)

Det interessante ved denne legetøjsplatform er, at den integrerer en række kendte teknologier på en ny måde. Selve bamsen er bl.a. udstyret med GPS, internetadgang og accelerometer. Sidstnævnte gør det muligt at bruge bamsen som en styreenhed.
Ved hjælp af forskellige webapplikationer kan man eksempelvis bruge bamsen som vækkeur eller til at få fortalt en historie, som bedsteforældrene har indtalt. På billedet herunder, kan man se, hvordan det er meningen, at familie og venner vha. Informations og kommunikationsteknologier (IKT), skal være med til at give indhold til legetøjet.

Toybot platform
(Screenshots fra video om woozee)

Udover at lege med den fysiske bamse kan man også lege med sin Woozee på nettet. Eksempelvis vil man kunne spille forskellige spil med den på nettet, hvilket er praktisk, da den her er noget mere adræt end i sin fysiske form. Jeg tror at der kan være et persuasivt potentiale i denne form for system, som integrerer forskellige former for IKT og måske kan Woozee være med til at motivere børn på en anden måde end de klassiske spil - eller forældrene kan!
Hvis du vil vide lidt mere om Woozee og teknologien bag, kan du trykke på billedet herunder se de første syv minutter af en film om idéen.

toybot:woozee


Comments (2) Show Comments

...og en gigant

I forrige indlæg præsenterede jeg Gundam og for et par dage siden blev Gigantor så indviet. Gigantor er også oprindeligt en japansk tegneseriefigur. Gigantor er en ældre model fra 1956 og den ses her i sin originale udformning:

gigantor1_144

Statuen, som er opført i Kobe, er nogle få centimeter højere end Gundam og vejer 50 tons! Det er ret sjovt, at de i Japan er så glade for deres robotter, at de ligefrem laver kæmpe statuer af dem. Det er heller ikke helt billigt. Det har kostet ca halvanden million dollars at lave Gigantor.

gigantor-robot-statue_1
gigantor-robot-statue_3
gigantor-robot-statue_2
(Via Geeky Gadgets)
Comments (2) Show Comments

En kæmpe robotstatue

De er altså skøre de japanere. De laver robotter, der til forveksling ligner mennesker, og i år har de så også valgt at lave nogle kæmpe statuer af robotter. Den første jeg vil præsentere er Gundam, som er lavet i forbindelse med, at det i år er 30 år siden, at den populære japanske tegneserie af samme navn så dagens lys. Tegneserien handler om kæmperobotter, og derfor har man valgt at lave én i naturlig størrelse. Den er cirka 18 meter høj og ser ret skræmmende ud, men det er altså heldigvis kun en statue.

3

I juli blev robotten så indviet med et et flot lysshow:

14

58
(Billeder fra Mainichi Daily News)
Comments

En rigtig transformer

I forbindelse med konferencen RO-MAN 2009, som fandt sted for et par uger siden i Japan, var der arrangeret en konkurrence, hvor robotentusiaster havde mulighed for at dyste i robotbyggeri. Den årlige konkurrence hedder ROBO-ONE og det er en ikke-kommerciel konkurrence, hvor de store firmaer altså ikke deltager. Alligevel bliver der præsenteret nogle meget imponerende robotter. I år var der en klar vinder. Det var transformer-robotten Omnizero9. Robotten kan bevæge sig vidt omkring, og så kan den ovenikøbet bruges som transportmiddel. Det ser dog ikke videre behageligt ud:

OmniZero9-transforming-robot-thumb-550x446-24844-1
(Tryk på billedet og se en lille film med Omnizero9)

Transformer-robotten kan komme vidt omkring, men det går ikke videre hurtigt, så den overtager nok ikke lige jorden foreløbig. Den har dog nogle ganske imponerende kampevner - men så er modstanderen altså også mindre end halvt så stor!

Omnizero9 fight
(Tryk på billedet og se Omnizero9 kæmpe mod en robotkollega)
Comments
Se ældre indlæg...